Realkreditlån 2024 - Søk realkredit op til 500 000 kr. Rente fra 3.8%.

Realkreditlån – når du skal købe ejendom eller bygge om

Her på siden kan du finde lån i størrelsesordenen fra 10.000 kr. til 500.000 kr. som almindelige banklån af forskellig type. Det er lån, hvor løbetiden – den tid, som du skal tilbagebetale lånet på – er mellem 1 og 15 år, og renten starter ved 3,49 %. Det giver en masse muligheder for at få opfyldt sit lånebehov.

Dertil kommer, at vi her fra siden også kan hjælpe med at finde det bedste og billigste realkreditlån til dig. Læs her om, hvad realkreditlån er, og hvad der gemmer sig bag de forskellige begreber, der knytter sig til realkreditsystemet.

Hvad er realkreditlån?

De fleste kender til almindelige lån. Her er der forenklet sagt tale om, at én part har overskud af likviditet, som vedkommende så låner ud til en, der mangler penge i kassen, mod at få en rente – en fortjeneste – på lånet i takt med, at det betales tilbage.

Et realkreditlån fungerer anderledes. Ved et realkreditlån udstedes der en portion obligationer af et realkreditinstitut, som står til en nominel forrentning med en eller anden procentsats, og disse obligationer udbydes så i markedet. Har du brug for et realkreditlån, går du ind i markedet og sælger en portion af disse obligationer til den kurs, som er aktuel på det tidspunkt, da du skal bruge dit realkreditlån. Det er realkreditinstituttet, der udsteder og sælger på dine vegne.

Skal du for eksempel bruge 1 mio. kr. i realkredit, sælges der så mange obligationer, at du får en mio. kr. ud til dig selv, men selve lånesummen, du skal forrente, vil være højere, idet forskellen mellem den kurs, du betaler ved salg af obligationer, og det kurstab du har, bliver lagt oveni den sum, du skal forrente. Det kan være lidt indviklet af forstå, men hele ideen bag realkredit er, at et realkreditlån er bundet op på obligationer, og din ejendom står som sikkerhed for for lånet.

Hvad koster realkreditlån

Det, du skal betale for dit lån, er afhængig af tre ting:

• Den nominelle rente på de obligationer, der bliver solgt, når du optager dit realkreditlån
• Den kurs, obligationerne sælges til
• Den såkaldte bidragssats, som realkreditinstituttet opkræver, når du afdrager på et realkreditlån

Skal du bruge en mio. kr. i realkredit, og kursen på obligationerne er 95, skal du optage et realkreditlån på 1.052.632 kr. for at få en million i hånden. De godt 50.000 bliver lagt til den sum, du skal forrente, og lånet bliver således dyrere, end hvis kursen var tættere på 100.

Hvis obligationsrenten eksempelvis er 2 %, så du altså betale 2 % i rente af et lån på 1.052.632 kr.

Dertil kommer, at de enkelte realkreditinstitutter opkræver den såkaldte bidragssats, som er det administrationsgebyr, som instituttet opkræver for at håndtere dit realkreditlån, og som også bruges til at opbygge kapital i instituttet, idet der er EU-baserede kapitalkrav, der skal overholdes.

Hvad er den aktuelle realkreditlån rente i dag?

Renten på realkreditlån er i dag meget lav, ja faktisk er den nominelle obligationsrente meget tæt på nul, og har også været under nul. Gennem tiden har renten foretaget store udsving. Nogle kan huske, at de har betalt 18 eller 20 % i rente på et realkreditlån, men rentesatserne er fulgt med det øvrige marked i takt med, at renterne på lån er faldet drastisk.

Hvor meget kan jeg låne i realkredit?

Realkreditlån kan bruges til at belåne fast ejendom – og i visse tilfælde også maskiner og anlæg, hvis man har en virksomhed. For de fleste vil det være belåning af hus, sommerhus, landejendom eller ejerlejlighed, som kommer i betragtning.

Der er forskellige satser for, hvor meget man kan låne afhængigt af, hvad du skal belåne. Handler det om en bolig, altså hus eller ejerlejlighed, kan du belåne 80 % af boligens værdi. Sommerhus kan belånes med 75 % i realkreditlån. Man skal selv kunne stille med 5 % i udbetaling, og resten må man så låne i banken eller andetsteds, hvis man ikke har pengene selv.

Realkreditlån kan ses som en meget stabil form for finansiering.

Hvad er løbetiden på et realkreditlån?

Traditionelt har folk optaget realkreditlån således, at lånet var betalt ud nogenlunde samtidig med, at man trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Typisk var løbetiden på et lån 30 år, hvis det var en bolig, man købte.

Dette har udviklet sig meget. I dag er der stadig mange, der tager et langt realkreditlån og lever med en vished om, hvad de nøjagtigt skal betale hver måned eller hvert kvartal i mange år. Andre vælger kortere lån, nogle med en løbetid ned til 1, 3 eller 5 år. Hvis man vælger de kortere realkreditlån, spiller man på, at renten og kurserne ændrer sig, så man kan reducere sit lån eller spare renter på et lån ved at gentegne det løbende.

Skal jeg vælge fast eller variabel rente på mit realkreditlån?

Traditionelt er realkreditlån blevet udstedt med en fast rente, som er den samme gennem hele lånets løbetid. Men lån kan også udstedes med variabel rente, ofte med en rentegaranti, så man som låntager er sikret mod alt for store udsving. For eksempel har det været populært at udsende realkreditlån med en løbetid på eksempelvis 3 år, hvor renten maksimalt kunne blive 5 %. Det aktuelle lån er så blevet omlagt hvert år, hvor renten så har kunnet variere.

Det er et temperamentsspørgsmål, om man er til fast og variabel rente, og mange har derfor valgt mellemvejen med en rentegaranti på et realkreditlån med variabel rente. De sidste mange år har det været en fordel med den variable rente, fordi renten hele tiden er faldet, og man så har fået en gevinst hver gang, lånet blev gentegnet. Men i øjeblikket er renten så lav, og også de fastforrentede realkreditlån ligger helt i bund rentemæssigt. Derfor vil mange foretrække et fast forrentet lån, så de kan budgettere præcist mange år frem.

Hvorfor ikke bare låne i banken?

Ja, hvorfor tager vi egentlig realkreditlån i stedet for bare at låne pengene til huset eller ejerlejligheden i banken? Det kunne man jo også godt gøre, og sådan fungerer det i mange andre lande. Men herhjemme har vi i mere end hundrede år haft realkreditlån baseret på obligationer, og hvor ejendommene så står som sikkerhed for lånene. Det er ‘Foreningsdanmark’, der er på spil her – igen.

Da realkreditlån opstod, var det ud fra tanken om, at man skulle hjælpe sig selv. Så folk sluttede sig sammen og dannede en forening, der udstedte obligationer, der blev solgt, og på den måde opstod realkreditlån. Der blev etableret realkreditforeninger inden for landbrug, bolig og andre områder, og de eksisterer den dag i dag. I dag er de fleste realkreditinstitutter en del af en større finansvirksomhed med bank, lån, boligsalg og andre finansielle serviceydelser, men ideen bag realkreditlån er den samme og ret unik for Danmark.

Danskerne har den holdning, at realkreditlån kan noget særligt i forbindelse med belåning af ejendom, og derfor har politikerne kæmpet for, at vi kan beholde den måde, de fungerer på, selv om det adskiller sig fra, hvad de fleste andre EU-lande gør.

Find det bedste realkreditlån

Her på siden kan du gennemføre realkredit beregn ved at bruge vores låneberegner. Indtast dine lånebehov og se, hvor du kan få de bedste vilkår. Vær opmærksom på, at kurser på obligationer kan skifte fra dag til dag, og den samlede sum, du skal betale tilbage på dit lån, kan derfor variere. Og husk, et realkreditlån kan kun finansiere fast ejendom.

Hvad ligger der i begrebet bidragssats?

Ideen i et realkreditlån er, at der på dine vegne bliver solgt obligationer, og du stiller din ejendom som sikkerhed. De løbende omkostninger for dig ved et lån er, ud over et eventuelt afdrag, der jo kan ses som en opsparing i dit eget hus, renten til ejeren af de obligationer, der på dine vegne er blevet solgt til vedkommende, og et bidrag til det selskab, der udsteder obligationerne. Det er den såkaldte bidragssats.

Realkreditlån kan ses som en billig og meget stabil finansiering af fast ejendom, men mange undrer sig over bidragssatsen. Det dækker to ting:

• De omkostninger, som realkreditinstituttet har til at formidle et lån. Det dækker også faste omkostninger til at drive selskabet samt eventuelle tab på udlån af realkreditlån.
• De krav, der stilles fra myndighedernes side til opbygning af kapital i realkreditselskabet, så det kan modstå dårlige tider, hvis der pludselig skulle være mange tab på lån.

Hvor stor bidragssatsen på et realkreditlån er afhænger af, hvor stor en del af ejendommen, der er belånt, og hvilken type lån, der er tale om. Fra en belåningsprocent med realkredit er satsen lavest (oftest 0,3 %). Den stiger ved en belåning med på 40 – 60 % og igen, hvis du går helt til grænsen på 80 %. Bidragssatsen er også højere med korte F1-lån (realkreditlån med variabel rente og kort løbetid) end ved lange, fast forrentede lån.

Her på siden kan du bruge vores låneberegner til at se, i hvilket låne-setup du kan opnå den laveste bidragssats og dermed, om denne lånetype kan være den bedste lånemulighed for dig i dit konkrete tilfælde.

Skal man omlægge realkreditlån eller ej?

Det har i en del år næsten været en folkesport at arbejde med løbende at omlægge sine realkreditlån. Det er lidt et temperamentsspørgsmål. Nogle har det bedst med at vide, at de med et fastforrentet lån kan vide helt nøjagtigt, hvad deres boligudgift er de næste mange år. Andre vil gerne prøve at udnytte markedets bevægelser og omlægge deres realkreditlån, hvis renten falder.

Mekanismen er, at du, hvis du vil omlægge dit lån, indfrier de obligationer, som lånet er udstedt i. Det skal du gøre til kurs 100. Hvis du betaler 5 % i rente på det eksisterende lån, er der et vist spillerum til at dække det kurstab, du får ved at købe nye obligationer til et lån med lavere rente. Du vil altså få en højere, ny gæld, men til en lavere rente.

Du skal regne på, at det kan betale sig – om du sparer så meget i rente ved at omlægge dit realkreditlån, at det giver mening at acceptere en højere gæld for at spare rente. På et lån på en mio. kr. kan det godt betyde, at du får 50.000 – 60.000 i højere gæld, hvis du omlægger fra et 5 % lån til et 1 % lån, fordi du får et kurstab. Dertil kommer, at det koster gebyrer at omlægge lånet, så tænk dig om og få nogle til at hjælpe dig med beregningerne.

Realkreditlån kan være en dybt fascinerende verden og er typisk det område, hvor almindelige mennesker ‘leger’ med de største summer, men man skal altid tage sig i agt, når man træffer så store beslutninger.

Kan jeg skifte realkreditinstitut, hvis jeg vil?

Du kan altid flytte dine lån fra ét realkreditinstitut til et andet, og et realkreditlån kan sagtens være billigere et andet sted end der, hvor du har lånet nu. Men det kan måske være lidt besværligt at skifte. De fleste realkreditinstitutter er en del af en finansiel koncern, og har du i forvejen al din økonomi hos én koncern, kan du måske risikere dårligere vilkår på dit samlede engagement, hvis du vælger at flytte dit realkreditlån.

Realkreditlån kan også være dyre at flytte. Ud over en eventuel anden rente skal du se på udgifter til kurtage, kursskæring, lånesagsgebyrer og hvad der ellers kommer i spil, når man stifter et lån. lån skal også tinglyses, og du skal holde øje med din nye bidragssats, hvis du vælger at skifte lån. Når det er sagt, kan det være en fin mulighed at skifte långiver, hvis du samlet set kan få bedre vilkår.